Redelegering af domæner

Når man redelegerer sit domæne, betyder det at man skifter navneserverne. Navneserverne bestemmer hvem man kan rette DNS for sit domæne hos.
Det kan være en fordel at have sin DNS administration samme sted som man har sit webhotel, da det er nemmere at holde styr på.

Som kunde hos Powerhosting har man mulighed for gratis DNS administration direkte fra vores kundeside
Når man køber sin hostingløsning hos os, sender vi altid en klarmelding med alle nødvendige logins og detaljer, herunder alle aktuelle DNS records.

I langt de fleste tilfælde opretter vi DNS for vores kunder og det koster som udgangspunkt ikke noget.

Men vil man selv oprette DNS og redelegere sit .dk domæne, er det også muligt.

Følgende guide er lavet med udgangspunkt i .dk domæner, ved andre landekoder/endelser, bedes man kigge længere nede.

Start med at oprette zonen ved at logge ind på vores kundeside

Klik på DNS

Klik på Add New Zone og skriv navnet på domænet og klik på Add Zone.

Domænet fremgår derefter i listen nedenunder.
Klik på EDIT ud for domænet i listen

På den nye side, vælger man record-typen i dropdownmenuen til venstre. (felt 1)
Hvis man vil oprette en record for et subdomæne, skal man udfylde det næste felt (felt 2), hvis ikke, går man blot videre til det 3. felt.

Afhængig af typen, vil det 3. felt ændre sig, men man kan holde musen over feltet for en kort uddybende beskrivelse.
Ved en A record skriver man f.eks. IP-adressen direkte i feltet, mens en MX record vil åbne et popupvindue med flere felter.

I det 4. felt “TTL” anbefaler vi at man skriver 3600

Når man har oprettet zonen er man klar til at redelegere det.
Det sker ved at logge ind på DK-Hostmasters selvbetjening
Find domænet i listen over dine domæner og klik på dropdownmenuen i højre side, ud for domænet.
Vælg “Skift navneserver”
På den nye side, scroller man ned til “Hostnavn” og skriver ns1.powerhosting.dk og klikker på “Videre”, derefter klikker man på “Bekræft”
Det var det. Så er det blot at afvente at ændringerne træder i kraft.

Hvad så med de andre domæner som ikke slutter på .dk?:

Nogle selskaber lader deres kunder styre hvilken navneserver deres domæne skal pege på, det er dog langt fra alle.
Hvis man har muligheden, så følger man ovenstående guide indtil det punkt hvor man skal have fat i DK-Hostmaster.
I stedet logger man ind hos dem man har domænet hos og ændrer navneserverne. Vi har 5 navneservere kørende og jo flere man skriver på, jo bedre.
De hedder ns1.powerhosting.dk til og med ns5.powerhosting.dk

Har man ikke mulighed for at ændre navneserverne, så er det nemmeste at man tager kontakt til os og spørger, da der er vidt forskellige priser og muligheder fra domæne til domæne.

Om forfatter

Avatar
tj

Relaterede artikler

Nyhedsbrev... Privat, sikkert og spam-fri.