Magento 2 Backup

Magento har siden v. 1.7 haft indbygget mulighed for backups. Desværre har funktionen indtil nu været hæmmet af en bug/hjerneblødning, som har forårsaget ændringer i filrettigheder ifm. kørslen af en backup. Dette medførte tidligere driftsstop indtil filrettighederne igen var på plads.

Alt dette ser nu ud til, at være fortid i Magento 2. Hermed følger en kort introduktion til backup funktionen i Magento 2.

magento-2-backup-overview
Den indbyggede backupfunktion i Magento 2 giver 3 forskellige muligheder for backup henholdsvis System Backup, Database and Media Backup og Database Backup.

  1. System Backup er den komplette backup og medtager hele filstrukturen inkl. media(produktbilleder) samt et komplet dump af databasen.
  2. Database and Media Backup giver, som navnet antyder mulighed for backups af database og media(produktbilleder). I denne form undgår man resten af filstrukturen – herunder tema osv.
  3. Database Backup er en ren databasebackup helt uden filstruktur.

Nedenfor ses interaktionen ifm. kørslen af en komplet backup.
backup-complete-view
Som det ses er der mulighed for at ekskludere media fra den pågældende backup. Det kan spare tid i nogle tilfælde hvor en evt. rettelse ikke influerer med produktbilleder. Generelt set bør backupfunktionerne bruges med omtanke og er man i tvivl bør man foretage en komplet backup.

Således ser interfacet ud efter kørslen af en komplet backup.
backup-complete-done

De vigtigste punkter må være muligheden for, at downloade den pågældende backup samt muligheden for et rollback – altså restore af sitet som det så ud på backup-tidspunktet.

Bemærk Magento 2 genererede backups pakkes i .gz/.tgz hvilket Windows har problemer med som standard. Vi anbefaler – ligesom Magento 2 selv – at man benytter 7zip. 7zip er free as in beer og super letvægt. Der vil nederst i denne artikel fremgå et link til download af 7zip.

Når man har pakket en komplet backup ud vil databasen ligge pakket, som id_db.gz i mappen var/.

 

Download: 7zip

Om forfatter

Relaterede artikler

Nyhedsbrev... Privat, sikkert og spam-fri.