Magento multistore konceptet forklaret

Jeg vil i denne guide give dig en grundig intro til konceptet omkring flere butikker på samme Magento.

Hvad kan mulitple stores bruges til?

Multiple stores har flere dimensioner, de primære funktioner er inviduelle butikker med unikt design - men samme back-end, samt sprogvisionering. Dine butikker kan yderligere køre på helt seperate domæner, uden front-end tilknytning til hinanden.

Magento er en af de få e-handels systemer der understøtter fuld versionering, og inviduel styring af forskellige butikker - og gør det godt.


Fordele ved flere butikker:

  • Målret forskellige butikker med varieret sortiment
  • Adskil og driv din shop på flere sprog med unikke priser og indhold

Multistore termologi

Inden vi kaster os ud i den tunge den, vil jeg først introducere dig for lidt Magento termologi omkring multistore. 

Du skal forholde dig til følgende termer:

Standard konfiguration / Global (Default configuration)
Din standard eller globale indstilling. Det vil være denne indstilling der benyttes hvis alle nedenstående er sat til at benytte "Standard konfiguration".

Websitenavn (Website name)
Med website refereres der til det overordnet website i installationen. Din installation kan have flere websites. Websites kendetegnes typisk på at data er adskilt imellem de forskellige websites.

Forretningsnavn (Store name)
En forretning er tilknyttet et website. Det er ligeledes på forretningsniveau at du styrer dit katalog. Eksempelvis kan du godt under samme website have flere forretninger med inviduelle kataloger - ved oprettelse af din forretning vælges hvilket katalog der skal tilknyttes. En forretning indholder ikke anden konfiguration end kataloget.

Forretningsvisning (Store view)
Foretningsvisningen er altid kundens front-end - dvs. det som du kunde ser. Du kan ikke have en shop, uden at have en forretningsvisning. Dette er det nederste niveau, og her du har mulighed for at tilrette template, og specifikke indstillinger. Forretningsvisning benyttes som oftets til sprogversionering - hvor du deler samme katalog.

Disse termer er de 4 niveauer Magento opererer på når du benytter multistore. 
 

Overstående viser et eksempel på 2 forskellige websites, med 3 forretningsvisninger ialt. Indhold og opsætning kan differenceres imellem de 2 forskellige butikker.

Fallback konceptet

Alle dine produkter, tekster og indstillinger kan versioneres - dette gøres efter et fallback princip. Det betyder at du kan konfigurere din shop helt ned til din forretningsvisning. 

Eksempel:
Ændring af kopi af ordremail adresse på den danske del af kaffemaskiner.dk. I min shop konfiguration er det muligt i venstre kolonne, se understående screenshot, at vælge en versionerert konfiguration.
Bemærk at denne menu først fremgår hvis du har opsat flere butikker på din Magento - du kan læse denne guide for opsætning af flere butikker: Opsætning af flere forretninger

 

Ved valg af "Dansk" (som er opsat som forretningsvisning) - vil jeg have mulighed for at versionere en indstilling. Alle indstillinger er som udgangspunkt opsat til at arve indstillingerne fra overstående niveau.

Det betyder at:

  • Forretningvisning arver indstillinger fra Website
  • Website arver indstilling fra Standard konfiguration

Dette kan ændres ved at fjerne fluebenet fra "Anvend website/standard konfiguration".



Herefter vil jeg modtage e-mails ved nye ordrer på den danske shop af kaffemaskiner.dk, og ikke de andre shops. Overstående er for at vise konceptet i arvningen af indstillingerne. Når du har opsat flere butikker, vil dette være gældende i hele din Magento installation - fra produkter, katalog til dine indstillinger.

Bemærk: At hvis du har fravalgt arvningen af en indstilling, kræver det at du er konsistent i hvor du ændrer dine indstillinger. Har du eksempelvis sat dit Website til at benytte standard konfiguration, og du ikke kan forstår hvorfor indstillingen ikke slår igennem, kan det skyldes at du på din forretningsvisning har fravalgt arvningen så dette vil være den bestemmende indstilling.

Scenarioer der er værd at kende

Skal du ud at sprogversionere, og sælge i flere lande er du nødt til at gøre op med dig selv om du vil handle med unikke priser på hvert sprog - eller om Magento automatisk skal omregne prisen med udgangspunkt i din standard pris.

Magento kan nemlig ikke pris versionere på forretningsvisninger - derfor vil Magento dele prisen på alle dine forretningsvisninger. Ønsker du helt differencerede priser på dine sprog (Eks: €100 til EU, og 599 DKK til DK) - kræver det at du opretter begge sprog som inviduelle websites. 

Dine fragtindstillinger kan også være afhængig af dit website, det betyder at benytter du tabelbaseret fragt opsættes dette på website niveau, hvor du kan ændre navn på hver forretningsvisning. 

Opret flere butikker på din Magento

Nu har du forhåbenligt en basis forståelse for multistore i Magento - næste skridt er at du opretter dine butikker, følg denne guide: Opsætning af flere forretninger

 

 

 

henriks billede

Jeg brænder for ambitiøs e-handel, og at omsætte forretnings-potentialer til konkrete initativer og projekter.